Om Willis Towers Watson

Hvem er Willis Towers Watson?
Willis Towers Watson er Danmarks største forsikringsmægler. Vi tilbyder uafhængig og kompetent rådgivning inden for alle aspekter af områderne Skade & Risk Management samt Pension & Benefit. 

I Danmark har Willis Towers Watson omkring 420 medarbejdere fordelt på 5 kontorer (Nærum, Odense, Holstebro, Århus og Aalborg), og på verdensplan er Willis Towers Watson blandt verdens tre førende internationale forsikringsmæglerkoncerner med kontorer i over 120 lande.

Kundens mand
For Willis Towers Watson er den primære opgave at skabe overblik og søge unikke løsninger for vores kunder. Vi ønsker at være en stærk samarbejdspartner, og vores erfarne medarbejdere er dedikeret til at betjene vores kunder bedst muligt på tværs af afdelinger og lande.

For altid at kunne yde den bedste rådgivning er hver enkelt af vores kunder tilknyttet et udvalgt team, og Willis Towers Watson råder desuden over et bredt spektrum af specialister, som kan inddrages, så snart der viser sig behov for det.

Mod og innovation
I Willis Towers Watson tager vi vores position som landets største forsikringsmægler alvorligt, og vi er ikke bange for at gå forrest, når det gælder udviklingen på forsikrings- og pensionsmarkedet. Når vi kan se, at noget kan gøres bedre, så arbejder vi hårdt på at få forbedringerne realiseret i et samarbejde med selskaber og myndigheder.

Willis Towers Watson har blandt andet været dybt involveret i processen med at skabe større åbenhed omkring selskabernes priser og gebyrer, og Willis Tower Watson var det første mæglerhus, der indførte en række særlige forretningsprincipper, der skal sikre større gennemsigtighed for kunden.

Viden og engagement
I Willis Towers Watson er vi meget bevidste om, at vores kompetente og engagerede medarbejdere er vores største aktiv, og derfor er det afgørende, at medarbejdernes kompetencer hele tiden bliver opdateret og udfordret, og at nye dygtige medarbejdere finder Willis Towers Watson attraktiv som arbejdsplads. Kun på den måde kan vi kontinuerligt tilbyde vores kunder den bedste rådgivning indenfor forsikringsmægling og skadesforsikring.